Styrkelse af organisationen hos REA Erhvervsbiler
REA Erhvervsbiler har udnævnt Lars Østergaard som ny salgsdirektør. Han tiltræder stillingen efter flere år i virksomheden, senest som salgschef, og får nu det overordnede ansvar for den fortsatte kommercielle udvikling.
Lars Østergaard har været en del af REA Erhvervsbiler siden 1. marts 2020 og har i perioden spillet en central rolle i virksomhedens markante vækst. Under hans ledelse er salget af Fiat Professional blevet opbygget fra bunden til i dag at gøre REA Erhvervsbiler til Danmarks største forhandler af mærket. Samtidig er virksomheden blevet udpeget som ene forhandler af Fiat Professional i området fra Lillebælt til Sverige.
Derudover har salget af både brugte varebiler og IVECO oplevet fremgang. I dag er REA Erhvervsbiler Danmarks førende forhandler inden for både IVECO og Fiat Professional og har i de seneste måneder stået for mere end 70 procent af det samlede salg i Danmark på disse mærker.
”Lars har dokumenteret sin evne til at skabe resultater og opbygge stærke relationer. Med hans erfaring og indsigt er vi godt rustet til næste fase af vores vækst,” lyder det fra adm. direktør Gert Hansen.
Virksomheden har tilbage i 2023 styrket sin fysiske tilstedeværelse i København med overtagelsen af Avedøre Lastvognscenter og senest overtagelsen af IVECO Odense, som forventes at blive et centralt knudepunkt i den nationale forretning.
Vækstplanerne fortsætter frem mod 2026, hvor der forventes yderligere fremgang inden for både varebiler og lastbiler. For at understøtte udviklingen er REA Erhvervsbilers plan, at udvide organisationen med blandt andet flere salgselever og erfarne sælgere.
Med udnævnelsen af Lars Østergaard som salgsdirektør styrker REA Erhvervsbiler sit fokus på samarbejde, markedsposition og den langsigtet vækst.