Fiat E-Ducato – 100 procent elektrisk
Den elektriske E-Ducato holder fast i modellens dyder og har en rækkevidde på helt op til 330 km. Samtidig har den en række topmoderne køreindstillinger og opkoblingsfunktioner.
Den elektriske E-Ducato er ligesom den dieseldrevne Ducato garant for fleksibilitet, høj nyttelast, stor effektivitet og nogle af markedets laveste driftsomkostninger. I erhvervslivet er det nu mere end nogensinde før afgørende at reducere omkostningerne og optimere resultatet, uden det går ud over kvaliteten.
Samme store styrke, nu bare elektrisk
Udviklingen af E-Ducato er baseret på data om bl.a. last og miljømæssige data fra over 28.000 køretøjer, der har kørt mere end 50 mio. km, for at lave en varebil, der lever op til brugernes ønsker og behov. Det har resulteret i en varebil, der er 100 procent elektrisk, og som kommer med forskellige batteripakker, der giver en rækkevidde fra 200 km og op til 330 km NEDC ved varekørsel i byen under normale omstændigheder.
Den kan oplades med både AC og DC og med en effekt på op til 50 kW. Elmotoren får en maksimal effekt på 90 kW og yder et maksimalt moment på 280 Nm, og hastigheden er begrænset til 100 km/t.
E-Ducato kommer både som chassis, kassevogn og combi med sæderækker. Varerumsvolumen kommer i størrelser fra 10 og helt op til 17 m3, samt en lasteevne, der bliver helt op til 1.950 kg.
Med den elektriske drivlinje er der ingen gear, så at køre E-Ducato vil føles som at køre med automatgear, og kombineret med rækkevidden og elmotoren gør det E-Ducato meget egnet i byer og opland.
Indstillinger skræddersyet til den elektriske erhvervsbil
Med den nye el-teknologi følger også en mængde nye muligheder. E-Ducato vil komme med en række forskellige køreindstillinger, der kan anvendes til at sikre det optimale setup til opgaven. Med køreindstillingen ‘Normal’ sikres den perfekte balance mellem præstationer og rækkevidde, ‘ECO’ forøger rækkevidden, og ‘Power’ sikrer maksimale kræfter til de tunge jobs.
Samtidig får E-Ducato funktionen E-Breaking, der genvinder el til batteriet og dermed forlænger rækkevidden, når foden løftes fra speederen. Når batteriniveauet nærmer sig nul, får føreren en advarsel, og E-Ducato aktiverer automatisk den særlige ‘Turtle Mode’, der sænker farten og præstationerne for at forlænge den tilbageværende rækkevidde, så man får de bedste forudsætninger for at komme frem til en ladestander.
I det hele taget er E-Ducato designet til at få dig frem – bl.a. er batterierne modulære, og takket være en særlig ‘Recovery Mode’, kan E-Ducato fortsætte rejsen, selvom et af modulerne måtte blive skadet undervejs.
Bred vifte af opkoblingsløsninger
E-Ducato vil desuden være udstyret med en vifte af forskellige opkoblingsservices både til den daglige bruger og til flådemanageren. Det omfatter bl.a. Mopar Connect, der lader brugeren planlægge opladning samt følge sin flåde og varebilernes ture via smartphone.
My:RemoteControl kan man styre E-Ducato fra en smartphone – f.eks. kan man låse døre op og i, finde den nemt på en fyldt parkeringsplads og holde øje med den, hvis man ikke selv kører den.
My:Car giver data om varebilen, så man altid kan se f.eks. dæktryk eller batteriniveau.
My:Journey giver overblik over ens ture på smartphonen med kort, datoer og egne noter.
My:eCharge indeholder alt, man skal bruge til at oplade E-Ducato – på sigt vil man kunne finde og anvende offentlige ladestandere, ligesom man kan styre opladningen også ved private ladestandere. My Fleet Manager er en innovativ løsning, der ved hjælp af en intuitiv brugerflade gør det nemt at styre aktiviteter, status, service og assistance for hvert køretøj.
KONTAKT OS FOR MERE INFO:
Lars Østergaard
Tlf. 60 559 559
E-mail: lo@rea.as
Jasmin Hodzic
Tlf. 92 82 70 13
E-mail: jh@rea.as
Thomas Fredsted
Tlf. 92 82 19 04
E-mail: tf@rea.as